Graddagskorrigering

For at kunne sammenligne energiforbrug til opvarmning år for år, graddagskorrigerer man det faktiske energiforbrug i forhold til graddage. DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) opgør måned for måned antallet af graddage. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og, hvor meget energi der bruges til rumopvarmning.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem en døgnmiddeltemperatur på 17°C og den faktiske udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur. M.a.o. så skønnes det, at man har behov for at tilføre boligen varme, når døgnmiddeltemperaturen er under 17°C.

Hvis døgnmiddeltemperaturen i et givent døgn har været 10°C, så har døgnet haft 7 graddage. Hvis middeltemperaturen har været - 3°C, så har døgnet haft 20 graddage. Antallet af graddage er 0, hvis gennemsnitstemperaturen har været 17°C eller derover.

Man har defineret et normalår som 3.112 graddage. Der findes både opgørelse af solgraddage og skyggegraddage. I Albertslund benytter vi skyggegraddage, når vi sammenligner årsforbrug. Der tages udgangspunkt i observationer lavet ved Landbohøjskolen på Frederiksberg, hvor normalåret er defineret. Der måles også graddage andre steder i landet, og temperaturerne varrierer betragteligt i Danmark, men det er fra Frederiksberg at vi har defineret normalåret, så man kan sammenligne varmeforbruget år for år.

Varmeforbruget til brugsvand skal ikke graddagskorrigeres

En del af varmeforbruget går til opvarmning af brugsvand. Man trækker således en procentdel fra det totale varmeforbrug, og den procentdel er så graddagsuafhængigt. Resten af varmeforbruget graddagskorrigeres. Typisk er en større del af varmeforbruget graddagsuafhængigt i etageboliger, mens en mindre del er graddagsuafhængigt i parcelhuse. For hvert boligområdet er der vedtaget en procentsats for det graddagsuafhængige varmeforbrug.

Metoden er ikke uproblematisk, idet antallet af graddage varierer fra år til år. Når man har haft tre "varme" år efterfulgt af et koldt år som 2010, så stiger det graddagsuafhængige forbrug betragteligt, når man fastholder en procentsats som graddagsuafhængigt. Vi har imidlertid ikke en bedre metode her og nu. Man kunne tale for at opgøre det graddagsuafhængige forbrug som sommerforbruget ganget ud på hele året. Men også her melder der sig et problem, for hvor mange er taget på sommerferie i perioden? Man må derfor træffe nogle valg.

En ny udfordring er, at moderne lavenergiboliger ikke har brug for tilført varme, før end temperaturen måske kommer under 12 grader. Og som boligmassen renoveres i Albertslund skal vi nok til at se på en ny måde at graddagskorrigere varmeforbrug.

For erhverv har vi vedtaget at 20 % af varmeforbruget er graddagsuafhængigt. Tallet er fundet ved at se på en række virksomheders fjernvarmeforbrug i sommermånederne og sætte det i forhold til årsforbruget. Tallet skal derfor tages med forbehold. Samme forhold som for boliger gør sig gældende mht. sommerferie, idet virksomhederne kan have nedsat aktivitet i sommermånederne.  

Graddage 2017: 2.706

Graddage 2016: 2.715

Graddage 2015: 2.641

Graddage 2014: 2.462

Graddage 2013: 2.890

Graddage 2012: 2.918

Graddage 2011: 2.733

Graddage 2010: 3.490

Graddage 2009: 2.857

Graddage 2008: 2.607

Graddage 2007: 2.570

Graddage normalår: 3.112

For de særligt interesserede henvises til hjemmesiderne dmi.dk og teknologisk.dk.